Skibsfarten i middelalderen

Ikke mindst vikingerne lagde grunden til, at Danmark er blevet en stolt søfartsnation med et omfattende maritimt liv. Den stolte søfartstradition blev ført videre i middelalderen, hvor der blev udviklet sejlruter og nye havne overalt i Europa og dermed også i Danmark.

På den tid blev mange skibsruter fastlagt, som blev besejlet i århundreder derefter, og nogle af havnene er stadig nogle af de mest travle i Danmark. Det gælder blandt andet Aarhus, der i dag er den største containerhavn i Danmark, men som allerede i middelalderen spillede en stor rolle i besejlingen af de danske byer.

Tre hovedruter

I middelalderen var der flere ruter, der havde stor betydning og især tre, der kunne betragtes som hoved-sejlruter mellem landsdelen, der dengang var lidt anderledes end i dag, fordi Danmark havde besiddelser flere steder omkring Østersøen og i de nordiske lande, som vi i dag ikke længere har.

Ribe var udgangspunkt for den ene hovedrute, der gik ned langs kysten

mod Tyskland og de dengang selvstændige områder Friesland og Flandern, og herfra gik ruten videre til England. Ribe var vigtig i datidens maritime Danmark, fordi byen var den eneste havn mod vest i det, der betegnes som Nørrejylland – altså det område, der ligger nord for Kongeåen.

Den anden rute tog udgangspunkt i det nuværende Holland og gik op over Jylland til Østersøens vande, hvor man både havde mulighed for at lægge til i København, i de svenske besiddelser og i besiddelserne i de nuværende baltiske lande.

Den tredje rute var en ren Østersørute og gik fra havnebyerne i den østlige Østersø, det vil sige i Baltikum, og til de tyske havne vestpå i Østersøen. Disse havne blev efterhånden en del af det spåkaldte Hanseforbund, hvor magtfulde købmandsbyer samlede sig og dannede et maritimt netværk, der dækkede hele Nordeuropa inklusive de danske havne. De tre ruter blev i høj grad besejlet af danske skibe.