Skibsfarten i tidligere tider

Livet på havet har været vigtigt for Danmark til alle tider. Vi har fundet de såkaldte eger fra stenalderen i arkæologiske udgravninger. Det var primitive både, som stenalderfolket huggede og brændte ud af egestammer, og som blev brugt til fiskeri og sikkert også til at flytte indbyggerne i de små samfund fra kyst til kyst i takt med, at jagtmulighederne blev udtømt der, hvor de levede.

Siden kom der mere kommerciel sejlaktivitet til – og i takt med, at Danmark opstod som egentlig nation, blev sejlads mellem landsdelene en vigtig del af kommunikation og varetransport herimellem.

I Vikingetiden var sejlads og det maritime liv en helt indgroet del af det daglige liv. Selv om mange af vikingerne levede stationært i landsbyer og ernærede sig ved handel, landbrug. fiskeri og forskellige former for håndværk, var sejlads helt afgørende for vikingesamfundenes eksistens. Mange vikinger drog ud på togter og kom hjem med plyndringsgods og handelsvarer, og andre blev på de steder, som de sejlede til. På den måde har det maritime liv helt fra de tidlige tider været en vigtig del af danskernes historie.

Både danske og udenlandske skibe

Danmark var i tidligere tider et imperium med besiddelser i Sverige, de baltiske lande, Norge, Grønland, Island og Færøerne, for ikke at tale om de senere kolonier i troperne. Det hele blev holdt sammen af sejlads mellem de forskellige dele af imperiet, og her deltog både danske og udenlandske skibe.

I mere moderne tid har sejlads mellem købstæderne i Danmark spillet en stor rolle for samfærdsel, handel og kommunikation, og det er ikke mange årtier siden, at der var fast rutefart mellem landets forskellige byer, så korn, stykgods og andre varer kunne blive fragtet fra sted til sted. I dag er der mere tale om fragt mellem danske og udenlandske havne, og også på det felt er Danmark i dag en betydelig, international aktør.